Ligestillingsministeriet har søsat en ny kampagne, der skal trække flere mænd til traditionelle kvindefag. Til trods for de gode intentioner, er noget gået galt.
”Kampagnens slogan medvirker til afstandtagen til og frygt for kønsskifte. Den frygt skaber stigmatisering. En stigmatisering der rammer transkønnede som en betonvæg på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at transkønnede meget ofte har svært ved at komme i arbejde og har forøget risiko for fyring og mobning på arbejdspladsen. Et alt for højt antal transkønnede er ufrivilligt arbejdsløse,” skriver Sebastian Svegaard, Talsperson for Transpolitisk Udvalg, og Rikke Voergård-Olesen, Talsperson for Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg. De har i dag sendt et åbent brev til Minister for Ligestilling, Lykke Friis, på vegne af LGBT Danmark.
Rikke Voergård-Olesen
Arbejdsmarkedspolitisk talsperson, LGBT Danmark
Transpolitisk talsperson, LGBT Danmark